Ægtefælletestamente | Kun 2.495 kr. | Gratis rådgivning

Opret testamente for kun 1.895 kr. - nem og hurtig online oprettelse

Sådan fordeles arven efter dig

- når du er gift og har børn:

Standardfordeling efter arveloven:

Du og din ægtefælle arver som udgangspunkt kun 50% efter hinanden, hvis ikke I har oprettet testamente.

Denne fordeling kan I ændre i testamentet, så I kommer til at arve hele 87,5% efter hinanden, hvilket svarer til, at den efterlevende ægtefælle kan stå tilbage med 93,75% af den samlede fælles formue.

Læs mere om tvangsarv og andre muligheder for fordeling

Hvordan skal arven efter jer fordeles?

Bestem selv fordelingen til jeres arvinger:

I kan i jeres testamente selv fastsætte, hvordan arven skal fordeles, når også den længstlevende ægtefælle er gået bort – dog skal minimum 25% af den længstlevende ægtefælles formue dog tilfalde dennes børn til ligedeling – som tvangsarv.

Mange ægtefæller vælger, at børnene skal arve hele formuen til ligelig fordeling, men det hænder af og til, at ægtefællepar ønsker, at f.eks. ét barn skal arve enten mere eller mindre end de andre.

Bonusbørn:
Hvis I har børn fra tidligere forhold, vil børnene som udgangspunkt ikke arve ligeligt efter jer. Størrelsen på det enkelte barns arv vil afhænge af, om barnet er jeres fællesbarn eller særbarn/bonusbarn.

Derudover har det betydning for den interne arvefordeling mellem børnene, hvilken rækkefølge, I går bort. Uden testamentet arver den længstlevendes børn mere end den førsteafdødes børn.

Hvis I har bonusbørn el. evt. både bonus- og fællesbørn, er det derfor en særlig god idé for jer at oprette testamente, så I f.eks. kan sikre ens arv til børnene. 

Særeje - lad arven blive i familien

Det er muligt for jer at bestemme i testamentet, at arven, som jeres arvinger modtager fra jer, skal være deres “særeje”.

Når arven er særeje, betyder det helt konkret, at arven kan holdes udenfor en evt. bodeling i tilfælde af skilsmisse mellem arvingen og arvingens ægtefælle. Arvingen kan altså beholde hele arven og skal ikke aflevere halvdelen til sin tidligere ægtefælle. Dermed beholder i mest mulig arv i familien.

Læs mere om særejebestemmelse her →

Båndlæggelse af arven

Hvis en arving er under 18 år, når I går bort, er udgangspunktet, at arven bliver indsat på en låst konto og først bliver udbetalt, når arvingen fylder 18 år – men dette kan I vælge i testamentet helt eller delvist at forlænge, så den enkelte arving f.eks. først får udbetalt arven, når han/hun fylder 21 år – eller evt. dele op, så et bestemt beløb udbetales, når arvingen fylder 18 år, mens resten frigives ved f.eks. 21 eller 23 år.

En sådan båndlæggelse kan som udgangspunkt højst vare, indtil arvingen fylder 25 år.

Hvad kan vi f.eks. bestemme i vores testamente?

  • Sikre mest mulig arv til hinanden
  • Indsætte flere arvinger og selv vælge arvefordelingen mellem dem
  • Beskære arven for bestemte arvinger til kun tvangsarv
  • Fordeling af værdifulde aktiver mellem arvingerne
  • Gøre arven til arvingernes særeje
  • Båndlægge arven indtil arvingen fylder en bestemt alder
  • Tildeling af et bestemt beløb til andre end jeres arvinger
  • Fordeling af jeres indbo
  • Udpegning af bobestyrer (advokat)
  • Indsættelse af en personlig hilsen til arvingerne
  • Donation til velgørenhed
  • Hensættelse af beløb til begravelsesomkostninger

Skal vi sikre jer bedst muligt?

93 91 91 24

0
    0
    Din kurv
    Kurven er tom